66 12 40 25
Mentorordningen er rettet mod alle medlemmer, men det forventes, at den hovedsageligt
vil være efterspurgt af den yngre del af medlemskredsen.
Som mentee får du en fortrolig, som du kan dele dine tanker og dilemmaer med i forhold til job, karriere, arbejdsliv m.v.
Du er arbejdsmæssigt og privat uafhængig af din mentor og kan derfor uden risiko for konskvenser drøfte selv vanskelige spørgsmål - også dilemmaer, hvor du er udfordret rent arbejdsmæssigt - f.eks. i relation til din lederrolle eller ønske om karriereskift. Du vil i en professionel kontekst kunne drøfte karrieremål og karriereudvikling med en erfaren person uden for din virksomhed. Du vil med andre ord kunne få hjælp til at bearbejde udfordringer, dilemmaer, mål og muligheder relateret til dit job.
Det er vigtigt, at matchet mellem mentee og mentor er optimal. Derfor afgiver både mentor og mentee oplysninger ved tilmelding til mentorordningen. Disse oplysninger danner baggrund for matchingen i et mentorforløb.
Som mentee forbereder du dig til det første møde og er afklaret med sin udfordring eller udfordringer og dermed give mentor det bedste udgangspunkt for samarbejdet.
Mentor og mentee aftaler tidspunkt og sted for møderne. Begge parter modtager bogen "Lommebog om mentoring" til at søge hjælp og vejledning i forløbet. Desuden er der en kort briefing om mentorordningen og samspillet mellem mentor og mentee. Der er typisk tre faser i en mentorproces; udforskning, ny forståelse og handlingsplan.
På det første møde drøftes/aftales, hvilke forventninger, der er til hinanden, hvad formålet er med forløbet samt antal og frekvens for møder (typisk 3-5 gange fordelt over nogle måneder).
Når det sidste aftalte møde er afholdt, drøftes om forløbet er nået i mål, og om der skal holdes flere møder. Er målet nået, orienteres Dansk Mejeriingeniør Forening på dette link.
Fungerer matchet ikke optimalt, sker der jobmæssige ændringer eller andet indtræffer og ændrer forudsætningerne for samarbejdet, kan det blive nødvendigt at afbryde forløbet før tiden , hvilket meddeles sekretariatet.
Ønsker du at anmode om en mentor, skal du udfylde formularen vedr. anmodning om en mentor, hvorefter du vil blive kontaktet af sekretariatet.
https://mejeriingenioer.dk/tilmeld-dig-som-mentee/